Trailerudlejning

Foreningens medlemmer kan via Medlemsportalen her på hjemmesiden leje foreningens trailer for 30 kr. pr. dag.
På nedenstående link kan du læse mere om hvordan og hvilke regler, der gør sig gældende.

Retningslinjer

Grundejerforenings trailer kan lånes i dagtimerne.

Der kan vælges mellem 3 lejeperioder:

8-12, 13-21 eller 8-21

Ved lån af traileren skal du være opmærksom på følgende:

Foreningens trailer er placeret i aflåst stand ved sydgavlen af
foreningshuset på Krusevej 1.

Nøglen til låsen ligger i en nøgleboks, som medlemmet får adgang til
via en kode, som oplyses i en kvitteringsmail.

Traileren har en egenvægt på 175 kg og en max. lastevægt på 325
kg. Du skal derfor sikre dig, at din bil må trække en total vægt på
500 kg.

Du kan kontakte Per Grand på tlf. 4038 2613, såfremt der er
problemer med traileren såsom tilkobling, lys eller andre tekniske
ting. Kontakt Anita Vind Petersen på tlf. 4024 6115, såfremt der er
problemer med booking eller betaling.

Traileren er ikke kaskoforsikret. Dvs., at hvis der sker en skade på
traileren under udlejning og skaden ikke kan tilskrives fejl eller
mangler fra foreningens side, hæfter låneren som udgangspunkt for
en evt. reparationsregning.

Hvis traileren under udlån bliver involveret i en ansvarspådragende
skadessituation, vil den være dækket af bilens ansvarsforsikring.

Det er førerens ansvar at sikre, at der på bilen er tegnet en udvidet
ansvarsforsikring, som kræves, når bilen har fået monteret et
anhængertræk og som er en forudsætning for forsikringsdækning
ved uheld i forbindelse med trailerkørsel.

Husk altid at se efter, om lyset (bag-, bremse- og blinklys) virker og
om der er evt. skader på traileren, inden du tager den i brug.

Det er førerens ansvar at kontrollere, at traileren er køreklar i
forhold til færdselsloven.

I tilfælde af en skade eller mangler, skal der gives besked til Per
Grand på tlf. 4038 2613.

Føreren af bilen er selv ansvarlig for at have den nødvendige
forsikring og tilladelse, der dækker ved lejlighedsvis kørsel med
trailer.

Trailerens originale registreringsattest opbevares i foreningshuset.
En kopi af registreringsattesten ligger i trailerens opbevaringsboks.
Herudover vil kvitteringsmailen også indeholde et link til
registreringsattesten.

Efter endt brug skal traileren stilles tilbage ved foreningshuset i
ryddet stand, hvor den aflåses og nøglen lægges i nøgleboksen.

HUSK AT AFLEVERE ADAPTER